Holocaustkrisen

I efteråret 2005 publicerede Jyllands-Posten som bekendt 12 tegninger med en ledsagende redaktionel tekst, der blev startskuddet på det, der i starten af 2006 blev kendt i hele Verden som “Muhammed-krisen” eller “The Cartoon Row”. Fronterne var herefter kridtet op mellem de, der påberåbte sig ytringsfriheden og andre, som mente manifestationen var unødigt krænkende overfor muslimer.
Som reaktion på dette iværksatte Iran en modoffensiv i foråret 2006 med deres “International Holocaust Cartoon Contest”, hvis formål var at udfordre et vestligt tabu i et forsøg på at udstille dobbeltmoral og bias mod muslimer i ytringsfrihedskampen.
Denne Satiretegningskonkurrence havde også en dansk deltager. At kalde det efterfølgende tidsrum for “Holocaust-krisen” som pendant til “Muhammed-krisen” er givetvis Jordens største satiriske overdrivelse, men lidt debat og delte meninger medførte det dog.
Tegningen blev bragt i en lang række medier sammen med interviews og kommentarer.
Den iranske Holocaust-tegnekonkurrence i 2006 blev indledningsvist af flere vestlige medier fejlagtigt omtalt som en begivenhed med det formål at latterliggøre Holocaust eller endog benægte selvsamme. Imidlertid indgik der i den officielle formulering af konkurrencens betingelser intet af dette. Præmisserne var derimod at sammenholde Holocaust med bl. a. palæstinensernes lidelser, Muhammedtegningerne med mere.
Således deltog Jørgen Bitsch med en tegning med et humanitært budskab, hvor Holocaust var udgangspunktet for en aktuel kommentar til den verdenspolitiske situation.
Tilsyneladende vil iranerne gentage deres happening her i 2015 – 9 år efter – forlød det 1. februar. Anledningen må tilskrives den fornyede ytringsfrihedsbølge med fokus på afbildninger af Muhammed efter Charlie Hebdo-massakren.
Til venstre er uploadet nogle avisudklip fra 2006, og herunder er der nogle links (som til dels overlapper):
http://www.b.dk/kultur/dansk-tegner-i-holocaust-konkurrence
http://www.b.dk/kultur/satiren-er-altid-uretfaerdig
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/der-har-altid-været-censur-men-engang-var-den-synlig
http://www.b.dk/koebenhavn/cafe-tegninger-skaber-joedisk-vrede
http://politiken.dk/kultur/ECE173515/dansk-deltager-i-iransk-holocaust-konkurrence/
http://www.arbejderen.dk/artikel/2006-06-29/politikere-er-bare-papskilte
En vrissen kommentar af Claes Kastholm: http://www.b.dk/kultur/de-fravaerende

Desuden: DR2 Deadline 14. september 2006 – interview med Jørgen Bitsch (link mangler)

Radioindslag 2006