Elektra

ELEKTRA er med i dette portfolio som eksempel på ”Graphic Storytelling” – hvordan man kan tage en omfattende historie og koge den ned til 2 siders tegneserie.

ELEKTRA blev i 2010 opført på Betty Nansen teatret ud fra konceptet om, at det er ”det ultimative teenageoprør” med hovedpersonen Elektra, der vokser op med et hævnmotiv overfor sin mor og stedfar.

Historien er frit efter Sofokles, og for at understrege, at det klassiske og mytologiske generationsopgør har en tematisk nærhed til samtidens populærkultur, fik Betty Nansen Jørgen Bitsch til at genfortælle historien i tegneserieform i nutidige rammer med rolleindehaverne gengivet i genkendelige træk. Skuespillere var bl.a. Marijana Jankovic, André Babikian, Andrea Vagn Jensen, Jonas Kriegbaum og Caroline Dahl.

ELEKTRA blev opført fra september- november 2010 med Niclas Bendixen som instruktør, men dog med en noget anden scenografi end den fra tegneserien.